onsdag den 27. marts 2013

En aften i det spirituelle med Helle Rytter

I går aftes var jeg til en fantastisk tirsdags café i Genbrugsbørsen som denne gang var med Helle Rytter i front. En aften med en lang snak om den spirituelle verden, eller den alternative verden som også mange vil kalde den. En skøn aften som bød på både hjælp til selvhjælp, meditation, hyggeligt samvær, og bestemt også en masse grin og godt humør. 

Det gennemgående tema i aftenens foredrag var at lytte mere til os selv og kroppens signaler. 
Mennesker har en tendens til (inkl mig selv) at gøre en masse ting som vi i bund og grund slet ikke har lyst til, måske fordi vi ikke har samvittighed til at lade være, eller fordi vi ikke vil skuffe eller svigte andre mennesker. 
Dagens gode råd var: Lyt mere til dig selv, vær opmærksom på hver gang du bliver stillet over for et valg, så spørg dig selv: " Er det her noget jeg har lyst til, eller er det noget jeg gør for nogle andre" . Sæt dig selv mere i fokus, gør noget godt for DIG. 

Et af aftenens store spørgsmål var " Har vi pligt som menneske til at dele ud af eventuelt overskud"?? 
Det er der selvfølgelig flere meninger om, men min egen personlige mening er at det har vi til en hvis grænse. Hvis du som menneske fokuserer på alle andre end dig selv, så skaber du ikke overskud omkring dig selv, og så har du faktisk ikke noget at give ud af - skaber du derimod fokus omkring dig selv og din egen person, gør det du har lyst til og de ting du brænder for, så vil overskuden komme af sig selv, og måske helt ubevist vil du få lyst til at dele ud af det, og det kan jo være de små ting her i livet som et smil på vejen fra en fremmed, eller hjælpe en gammel dame med at bære hendes taske.

Der sker mange ting her i livet som ikke kan se en mening med skal ske, det kan være sygdom i familien, dårlig økonomi osv. Der kan det være svært at bevare roen uden at miste troen på at det hele nok skal gå, nogle gange virker det nytteløst og uoverskueligt. Der er man nødt til at vende det om og tænke " Hvad får jeg ud af det, hvad kommer der ud af at jeg skal igennem det her?"
Det kan være at du for eks. skal lære at sætte pris på de små ting i livet, og lægge de materialistiske på hylden, det kan være at du skal sætte mere fokus på din familie eller noget helt andet. Jeg lever mit liv efter at der er en mening med alt her i livet, der er en mening med alt hvad jeg skal igennem. Jeg har rigtig mange gange svært ved at se hvad meningen er med det, men når der så pludselig sker noget , så finder man ud af hvad meningen er, og så giver det hele meget mere mening. 
 Jeg har brug for et holdepunkt i mit liv, en tro på noget bedre, så man ikke vælter omkuld på alle de ting som livet byder en. 

Jeg har altid været et meget spirituelt menneske, jeg tror på det overnaturlige fordi jeg altid har haft det tæt inde på livet. Jeg tror på at der er meget mere mellem himmel og jord, end vi mennesker kan se og høre. At der så er mennesker som har den gave at de kan opleve det, ja det er en sjælden gave som jeg synes man skal sætte en ære i. 

- Jeg tror på healing, da jeg selv har prøvet det . Jeg tror på den åndelige verden - og på at den åndelige verden både kan tilføre os en masse godt, men også noget dårligt i form af energier, hjælp og guide. 



Hele meningen med dette indlæg er sådanset måske bare at få et enkelt menneske til at åbne øjnene - og være mere åbne i hjertet for de ting der sker omkring os. 

Alt i alt var det et rigtig godt foredrag med et fantastisk menneske som udstråler rigtig god karma og medmenneskelighed - det er noget jeg varmt kan anbefale, og håber på at vi ser hende endnu engang til et dejligt foredrag i genbrugsbørsen. 


Jeg vil lige slå et slag for Genbrugsbørsens nye butik som åbner i Sakskøbing :-) jeg er helt sikker på at det er et besøg værd. Men klik ind på deres facebook side, og se meget mere til åbningen, adresse osv. :-)

NOTE: Husk at deltage i min give away, hvor du kan vinde en time hos psykoterapeut Cheila Lund Jensen - Du kan deltage lige HER
Den slutter d. 1. april :-) så skynd jer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)