fredag den 13. september 2013

DIY - Granny Stripe Poncho






Hej alle sammen :-) mange af jer har bedt om opskrift på denne hæklede Poncho i Granny stripe - og i virkeligheden er den virkelig virkelig nem, og kan sagtens lave af en nybegynder - men på trods af sværhedsgraden, så er den virkelig anvendelig :-) jeg ved ikke noget værre end at finde de nemme opskrifter som en nybegynder kan lave, og det så bare er sådan nogle små ligegyldige ting, så vil jeg hellere lave ting som rent faktisk kan bruges :-)

Har du nogen spørgsmål til opskriften , eller til mig generelt, så kan du skrive en privatbesked på min facebook side - som du finder link til i bloggens højre side :-)

OPSKRIFT:

Denne opskrift er ikke som sådan en opskrift, men en fremgangsmåde, da denne poncho kan laves i ALLE størelser, fra BABY til voksen i alle størrelser.

Lm = Luftmaske
Km = Kædemaske
Stgm = Stangmaske
Lm ml = Luftmaske mellemrum 

Garn efter eget valg - jeg har brugt Baby Akryl - fåes lige HER
og nål nr 4

Række 1: Lav x antal luftmasker og samle til en ring med en km i 1. lm ( mål den person du skal lave ponchoen til - og lav luftmasker så det passer med målet. Du skal måde ved halsen, den skal ikke sidde helt tæt til halsen, men hvile på skuldrene. Det antal luftmasker du laver, skal kunne deles med 4 - 40, 80, 84, 88 osv)

Række 2: Lav 3 lm - og lav 2 stgm i samme maske, lav en lm, spring 3 lm over og lav 3 stgm og 1 lm i den 4. lm - når du når til midten (hvis du har lavet 80 lm - vil det være ved lm nr 40 at du skal lave midten - det er de to spidser som er foran og bagved på pochoen) skal du lave 3 stgm, 2 lm, og 3 stgm i samme maske - fortsæt med 3 stgm i hver 4. maske indtil du når til enden - der har du lavet de første 3 stgm på hjørnet, så der manger du kun at lave de sidste 3 og de to lm i mellem - luk med 1 km i 3. lm. 

Række 3: Lav km hen til det næste lm ml - lav 3 lm, tæller som den første stgm - lav 2 stgm og 1 lm, gå videre til næste lm ml og gør det samme. Fortsæt indtil du igen når en af midterne - her skal du gøre nøjagtig det samme som i Række 2 - 3 stgm, 2 lm og 3 stgm i samme lm ml. - Fortsæt med 3 stgm i hver lm ml og lav det sidste hjørne - luk med 1 km i 3. lm. 

TIP: Som en sidste finish - kan du som jeg, lave 3 rækker kun med fastmasker i hver maske, for at lave en kant, både ved hals og ved kanten hele vejen rundt :-)



Unskyld for de den dårlige billedekvalitet :-)


Sådan fortsætter du indtil du synes at ponchoen har den størrelse den skal have :-) 
Som du kan se - er det utrolig nemt :-)
Held og lykke - og jeg håber at jer der har brugt min opskrift, har lyst til at dele billeder med mig inden på min facebook side :-)

Husk at du ved hjælp af det lille printerikon i venstre side af skærmen, nemt og ligetil kan printe denne opskrift ud i PDF format :-) Hvis ikke du kan se print-ikonet - så klik på det orange + , så kommer det :-)

Denne opskrift, findes også som Video på youtube - den kan du finde ved at bruge Youtube-knappen som du finder til højre på bloggen :-)

5 kommentarer:

  1. Flot! Hvor mange nøgler brugte du til din? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener at jeg brugte ca 250-300 g :-)

      Slet
  2. Hej Michelle. Jeg har ikke hæklet i rigtig mange år, men har nu fået blod på tanden igen. Jeg vil starte med denne lækre poncho og i det samme garn og farve. Og nu kommer spørgsmålet; hvis jeg skal hækle et i voksen størrelse, med garnet baby akryl sort, hvid og grå, hvordan kommer det til at passe med striberne jeg mener ret farvemæssigt ved de to spidsen for og bag??????? Hvor meget garn vil du skyde på jeg skal bruge, den skal være numse lang, bare et slag på tasken. Tak for en fantastisk side, og på forhånd tak
    Hilsen Anni

    SvarSlet
  3. Det er en ommer ;-) Har set nærmere på billedet, og man strikker bare der ud af :-)
    Hilsen Anni :-)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)