tirsdag den 3. september 2013

Simon Talbot - Talle alene i verden


Hej kære Læsere :-)
Igen - sorry for at der er såååå stille, prøver virkelig at få taget mig sammen til at blogge - men det kreative står også temmelig stille i øjeblikket - så det er ikke kun bloggen :-)
- Noget nyt har jeg da at fortælle. 
Jeg skal ind og se Simon Talbot - Talle alene i verden her d. 18 sep. sammen med min lillebror og hans ven :-) jeg er sikker på at det bliver super hyggeligt :-)

Jeg kan fortælle lidt om mit praktikforløb, bare lige for at give en update af hvad jeg går og laver, nu når jeg ikke blogger :-)

For ca et halvt år siden, der kom jeg i min første praktik - og det startede egentlig super godt ud - indtil jeg gik hen og blev syg - (pga nye bakterier, og et immunforsvar som ikke er så godt + børnene kom i vuggestue med snot i hele hovedet i alle de 3 mdr jeg var der - hver dag)... Men så begyndte min praktikvejleder - som i ordets bogstaveligste forstand - betyder at vedkommende er min vejleder ude i praktikken - det vil sige min kontaktperson - ham/hende jeg skal henvende mig til, hvis der skulle være tvivl - hvis jeg skulle have brug for hjælp eller andet, og de andre pædagoger/pædagog medhjælpere at opføre sig knapt så pænt over for mig. I 3 uger hver dag når jeg kom - så kom jeg ind - smilede, var glad og sagde godmorgen - men INGEN svarede - og lokalet var ikke særlig stort, så jeg var sikker på at de kunne høre mig. Senere i praktikken - nærmere midten/slutningen - var vi hele 3 studerende ud af 4 - som måtte gå grædende hjem fra en dag på job, pga den behandling vi havde fået. Vi var dybt chokeret og rystet over at en institution som den - kunne behandle deres studerende sådan. Det endte i et stort møde - 4 studerende - 4 praktikvejledere - og en repræsentant fra seminariet - hvor de krydsforhørte os alle sammen i 2,5 time - som de egentlig bare brugte på at fortælle os alle sammen (PÅNÆR 1) hvor DÅRLIGE studerende vi var - hvor inkompetente vi alle var - og at vi så sandelig bare skulle gå hjem og øve os i at samarbejde. 
Det er sådan at man skal være med til diverse møder (personalemøder osv) når man er i praktik - og jeg henvendte mig til min praktikvejleder fordi jeg tilfældigvis overhørte at der skulle være personalemøde samme dag som jeg havde overhørt det - for ligesom at spørge ind til om det var mig som havde overset noget - eller om jeg bare ikke skulle med - men jeg fik pænt at vide, at jeg skulle nok blive informeret når der var noget jeg skulle med til - men det skete bare aldrig. 
Jeg gik hen og blev desideret bange for min praktikvejleder, og især for lederen af institutionen, sammen med de 2 andre, det var altså ikke kun mig som havde det på den måde.
Det endte med at jeg ikke blev godkendt, fordi skolen troede mere på lederens udtalelser end på os andre 3 - og min praktikvejleder og jeg - vi kunne bestemt ikke sammen.......
- Når man ikke bliver godkendt i sin praktik, så har man et forsøg mere - og det er så her jeg er nu. 
Jeg er kommet i praktik i en SFO 2 (faktisk så er det min gamle SFO som jeg er i - der hvor jeg selv har gået) - og jeg er simpelthen sååååå glad... Jeg bliver taget godt imod hver dag - med godmorgen, smil osv. Jeg var til personalemøde i går - så det tegner allerede en hel del bedre end sidst :-) børnene elsker mig - og jeg eeeeelsker at jeg kan få lov at være den kreative pædagog sammen med dem - og hjælpe med at sy risposer, puder , lave armbånd osv. har også allerede fået flere gaver fra forskellige børn :-) 
Alt i alt tegner det på at det her nok skal blive en succes oplevelse :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)