søndag den 29. december 2013

karklude/genbrugskøkkenrulle DIY


Har du nogle gamle håndklæder som bare ligger og fylder, og som du måske har overvejet at genbruge, men ikke lige har overvejet hvordan? jamen så har jeg her en super fed idé :-)
Jeg har nemlig lavet mine egne karklude og genbrugs køkkenrulle - som kan vaskes om og om igen :-)

Det skal du bruge:
et gammelt håndklæde (i valgfri farve)
noget stof i bomuld.
en symaskine

SÅDAN GØR DU:

Klip stof of håndklæde i den ønskede størrelse, de skal selvfølgelig være lige store, og husk at beregne 1 cm sømrum.

(jeg gjorde sådan med håndklædet at jeg klippede alle kanter og mønster i enderne osv af - så jeg havde 4 "rene" sider - så er det nemmere at klippe - jeg fik 2 karklude og 4 "stykker" køkkenrulle ud af et enkelt håndklæde. 

- Læg nu stoffet og håndkldet sammen - med den pæne side ind ad mod hinanden, så du syr på vrangen. Du kan evt sikre det med nogle knappenåle (husk at lade et stykke være u-syet, så du kan vende vrangen ud på det.)

(jeg syede bare med alminelige lige-ud-sting)

Vend vrangen ud på det - og buk nu kanten ind på det stykke der ikke er syet i - og sæt evt nogle knappenåle i. - sy nu hele vejen rundt på den "rigtige" side - sæt foden så den følger kanten. 

Når du kommer til det hjørne hvor du startede - syr du tværs ned over kluden - for at lave den første halvdel af det X som skal være hen over midten. (det gør at stoffet ikke kommer til at se grimt ud når du vasker det - samtidig med at det er nemmere at bruge kludende når de er syet fast i midten.

Sy nu den anden side af X'et - og så er du færdig - og har din helt egen personlige genbrugs klud - som er utrolig effektiv til støv osv. De kan laves i alle strørelser og former, det er kun fantasien der sætter grænser :-) 



1 kommentar:

  1. Hvor smart!
    Det skal jeg lige huske på.
    Lige nu bliver gamle håndklæder osv lavet om til redemateriale og hængekøjer til vores rotter :-)
    Hav et godt nytår :-)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)