torsdag den 2. januar 2014

confessions on a birthday



Jeg sidder her - kl er 04:40 - jeg kan ikke sove... så hvordan fordriver man tiden bedre, end ved at skrive et meget længe ventet indlæg, på en alt for forsømt blog :-)
Der er en grund til at jeg ikke kan sove.. vi skriver i dag torsdag d. 2. januar 2014... og det er tilfældigvis dagen hvor jeg fylder 22 år :-) jep.. that's right.. frk. Spuur har fødselsdag.. 
Men det er nu ikke præcis det som er grunden til at jeg ikke kan sove.. de sidste 3 dage (faktisk er det næsten 14 dage siden) har jeg spekuleret som en gal over en stor beslutning jeg er ved at tage.. jeg har faktisk kun fortalt det til de nærmeste.. så dette er måske en god måde at få tingene ud på - uden at skulle "face" alt for mange problemstillinger på én gang.
Jeg har de sidste måneder ikke været glad for mit studie.. Jeg havde VERDENS BEDSTE praktik i den SFO jeg var i - og jeg ville absolut ikke bytte det ud for noget som helst andet i verden.. jeg savner de unger så ufatteligt meget, og savner milijøet på den arbejdsplads, men når det så er sagt, så føler jeg ikke at jeg er landet på den rigtige hylde lige nu. Hele mit liv, i hvert fald fra jeg var 10 år gammel, har det for mig handlet om at blive pædagog - det var det eneste formål med mit liv (nærmest, og lidt groft sagt).. det er alt det har handlet om, det eneste jeg har kæmpet for, det som gav min fremtid en mening... pludselig... bliver det taget fra én... ikke bevidst, ikke noget som jeg har ledt efter.. det skete ligesom bare.. eksistensgrundlaget blev hevet væk under mig, af mit eget sind. Pludselig fik jeg en fornemmelse af at jeg skulle ikke være pædagog lige nu, jeg skulle noget andet med mit liv. Jeg har været igennem nogle ting i mit liv, som har lært mig at stole på min mavefornemmelse, fordi jeg tror på at der er en mening med de ting som sker for os.. jeg tror der er en dybere mening med at jeg ikke skal være pædagog lige nu. Jeg har derfor valgt at droppe ud af studiet, for derimod at søge nye veje, eller ja .. nye, meget laaaaange veje... faktisk helt omme på den anden side af jorden.. hele vejen til Asien, nærmere sagt, Vietnam.. 
Det er en tanke som jeg har gået med i nogle måneder, dog ville det først have været aktuelt om et års tid, men efter at jeg tog denne beslutning omkring mit studie, blev tanken mere og mere realistisk.. Tanken om at hive mig selv langt ud af min "comfort-zone" - blev mere og mere appelerende. Tanken om at prøve noget af det som jeg ALDRIG troede jeg turde, blev mere og mere målet, teste mig selv, hvad jeg var i stand til, for at finde ud af hvem jeg selv er, inden jeg skulle guide andre mennesker til, selv at finde ud af det. Jeg har altid været den pige som aldrig begyndte at ryge, som aldrig går i byen, som aldrig har gjort noget ulovligt, som altid er den kedelige pige, den ensomme pige som ikke kan have nogle venner eller veninder fordi hun har et lidt forskruet sind efter en masse dårlige oplevelser, Hvad kunne HUN!!!! hvad kan Michelle? hvem er hun? og ikke mindst, hvad kan hun klare? Ja det er bare nogle af de spørgsmål som kører i mit hoved lige nu. Jeg ved godt at dette er lidt af en smørre at læse - men det er sådan de inderste af de inderste tanker som lige nu bliver formuleret på skrift :-)

Hvorfor lige vietnam - tænker du så? jow.. af den simple oversag at jeg har en veninde som for et par år siden begyndte at tage til vietnam til hendes familie dernede, og som efterhånden blev der, og nu bor der fast. Det er en veninde som jeg har kendt siden jeg ikke engang var et år gammel, og hun er en af de få menneske som nogle gange kender mig bedre end jeg selv gør... Hun er det menneske som jeg føler er rigtig til at hjælpe mig på denne her rejse (ikke kun fysisk men også psykisk).. Lige nu står der en hel familie dernede og ved at jeg vil derned, og vil gøre alt hvad der står i deres magt for at hjælpe mig med, ja stortset alt.. Det er en fantastisk følelse, for en som aldrig rigtig har haft en familie. 

Beslutningen er ikke lagt 100 fast, der er stadig nogle praktiske ting herhjemme som skal i orden, men jeg tror jeg er nødt til at gøre det - for min egen skyld, og for min fremtids skyld. 

Rigtig glædeligt nytår  :-)

Fra en fødselar :-)

6 kommentarer:

  1. Ønsker dig et rigtigt godt nytår :-)
    Krydser fingrene og ønsker dig lykke til med din beslutning.
    Lige meget hvilken vej du går.
    Tænk på alle de spændende ting du har mulighed for at opleve.
    Nye døre åbner sig hele tiden i både nær og fjern.
    Man skal bare åbne øjnene for dem og finde den dør der passer til en selv.
    Hvis du tager den beslutning om at rejse, så husk på at der vil altid være en dør åben i dine vante omgivelser hvis/når du har brug for at komme tilbage.
    Jeg har selv flyttet meget rundt. I gennemsnit 2 gange per år. Dog "kun" mellem Sverige, Norge og Danmark.
    Selv om jeg er født og opvokset i Sverige så er det ikke stedet for mig.
    Har boet i flere byer men efter kun nogen få måneder så kan jeg bare ikke falde til ro.
    Men så har jeg osse stået på egne ben siden jeg var 15 år. Flyttede 30 mil hjemmefra for at gå i skole.
    Så jeg kan godt fornemme hvad du går igennem.
    Din rejse ville dog være en større omvæltning vil jeg tro.

    Tillykke med fødselsdagen!!!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jenny :-) tusind tak - og også godt nytår til dig :-)

      Ja du har fuldstændig ret - det bliver en stor omvæltning, men også en kæmpe rejse, ikke kun fysisk men også psykisk.. Men at tage valget, forlade lille velkendte Falster, familie, venner osv, for at tage om på den anden side af jorden, til en heeeeelt anden mentalitet og kultur, det er et MEGET stort spring, men jeg tror det er et spring jeg er villig til at prøve af.

      Tusind tak for fødselsdagshilsnen :-)
      knus tilbage :-)

      Slet
  2. Godt nytår!
    Håber at du kommer af sted - Jeg er sikker på at en længere rejse på egne ben altid er godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene :-)

      Åh jeg håber også at det lykkedes... :-) der er bare lige nogle praktiske ting som skal på plads, med lejlighed osv :-) men jeg kæmper :-)
      Godt nytår til dig også ;-)

      Slet
  3. Hej Michelle, jeg kender dig ikke ;o) tillykke med din fødselsdag forleden dag. Jeg har læst din beretning, hold da op hvor godt fortalt, dine tanker, dit liv, dine ønsker, godt skrevet. du er så ung endnu, så du skal lytte efter din mavefornemmelse. Det bliver en stor oplevelse for dig, og du vil opleve meget, og du kommer til din veninde og hendes familie, det må da være skønt for dig, at gense hende og at i kan få gode oplevelser.
    Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med dine beslutninger og din rejse, når den tid kommer. Hav det rigtig godt og pas på dig selv.
    Mange hilsner til dig
    Irene Jensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Irene :-)
      Orgh jeg havde slet ikke set din besked ... (piiinligt) - men hold da op en dejlig besked at opdage :-) Tuuuuusind tak skal du have for de opmuntrende og rosende ord - det er så dejligt når folk, også dem man ikke kender, bakker op, i de beslutninger man har taget :-)
      Du må også passe rigtig godt på dig selv :-)

      Stoooooooort knuuuuuus til dig :-)

      Slet

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)