fredag den 23. maj 2014

"Pasta" med mango dressing


Yep - jeg ved det er rigtig længe siden at jeg er kommet med en raw-food opskrift - og det er faktisk ganske enkelt fordi at det har stået lidt stille i en længere periode - men nu er jeg altså klar med denne :-)

Denne gang har jeg lavet denne lækre ret - som er en pasta (revet squash) - og så en mango dressing som det skal vendes i :-)

Det skal du bruge:

  1. 3-4 squash
  2. 2-3 mangofrugter
  3. 2 lime frugter
  4. nogle forårsløg
  5. nogle krydreurter (jeg brugte rosmarin og persille)
  6. og en enkelt avocado 

 Det første du gør er at tage en kartoffelskræller (eller hvis du er den heldige ejer af en spiralizer maskine - eller en anden form for spiralizer) - og så skræller du simpelthen bare squashen med skræl og det hele  - gør dette til du synes at du har en passende mængde :-) - du kan evt spæde op med gulerødder hvis du vil have lidt mere "knas" :-)

- Når du skal lave din mango-dressing - så skærer du mangofrugterne ud (self uden skræl) - putter dem op i en blender sammen med en halv avocado (den må gerne være så cremet som muligt) - sammen med saften fra 2 limefrugter - lidt forårsløg og den mængde krydreurter som du kunne tænke dig .. (de sidste ting her, er lidt en smagssag hvor meget man individuelt vil have i) 

så giver du det et godt "blend" - og når dressingen har en ensartet cremet og lækker konsistens - så er den klar til at du kan hælde den over din "pasta".

Squash er et rigtig godt alternativ og et rigtig sundt alternativ til almindelig pasta - se evt også min anden opskrift - HER - hvor jeg også anvender squashen som pasta til "pasta-pesto" :-)

Denne ret er super nem - super sund og super lækker - og fungerer rigtig godt som hvilket som helst måltid :-)

Velbekomme :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)