søndag den 22. juni 2014

Ebay Goodies

For nylig købte jeg en masse bageudstyr på Ebay.com - og jeg må sige, jeg er fuldstændig forelsket - ikke kun i priserne, som er helt og aldeles i bund - men også mulighederne for at få mange af de ting som jeg har gået, og sukket efter i nu rigtig lang tid :-)

Når man er på SU - og har en passion for at bage - og gerne vil investere i div. bageudstyr og tilbehør og alt det som gør bagningen lige det sjovere - ja så er det ikke altid at priserne er til at hamle op med - men så er det godt at Ebay gør det muligt :-)

Alle ved nok godt at man nok kan få ALT på Ebay ... det eneste det kræver, er som regel lidt tålmodighed i forhold til fragttiden det så tager - og at du ikke får tingene med det samme + der kan være nogle af tingene hvor kvaliteten ikke er fuldstændig i top - men igen - det kan du jo også komme ud for, ved at købe tingene i en normal dansk forretning :-)

Jeg surfede lidt rundt hos nogle forskellige sælgere - og faldt over en, som virkelig havde alt det som jeg skulle bruge - til fantastiske priser :-)


Bl.a. dette tyllesæt til lige omkring 100 kr - inkl fragt - hvilket er et røverkøb :-) jeg har nu brugt af tyllerne nogle gange - og de er suuuper anvendelige - og jeg er allerede dybt forelsket :-)

 
Så fik jeg også købt nogle sprøjteposer - de er dog ikke så store - men stadig super anvendelige ... jeg mener jeg gav lige omkring 10 kr for 100 :-) også inkl. fragt


 Jeg har også længe gået og ønsket mig en smoother til at glatte ud når man har overtrukket kagen med marcipan eller fondant - og egentlig så er de jo ikke så dyre herhjemme heller, har bare aldrig rigtig fået taget mig sammen til at købe den - men jeg tror jeg slap med 5 kr - inkl. fragt :-)

 
Noget af det som jeg også har stået og manglet - var en lang paletkniv - som er god til opsmøring af kager - og som har det knæk mellem selve bladet og håndtaget - som gør det meget nemmere at smørre op - uden at håndtaget får rørt kagen... denne kostede i omegnen af 10 kr inkl fragt.

 
En af de ting, som jeg simpelthen kan købe mig fattig i - det er tekstur kageruller - som der så også er et MEGET stort udvalg af på Ebay ... Men lige for at prøve af inden man købte sig alt for fattig - så valgte jeg denne - som jeg også har forelsket mig helt og aldeles i - jeg mener nok at jeg slap med omkring 20 kr inkl fragt for denne :-) 


 Og nu til et par af småtingene som jeg også bestilte - til venstre har vi en cupcake udstikker - som bruges til når man skal have fyld i sine cupcakes - så laver den et super fint og ensartet hul - uden at maltraktere kagen :-) - til højre har jeg købte en kage-opdeler - man sætter simpelthen sin kniv ind i den rille som passer i højden, og så kan du opdele kager lige så fint og nemt - og så fylder de ingenting i skuffen - men er super anvendelige - samlet tror jeg at jeg slap med 15 kr inkl. fragt . 

 
Det sidste som jeg lige vil vise jer i denne omgang - er denne fine kagerulle - som man også kan få herhjemme - men som faktisk er i den dyre ende af bageudstyret (synes jeg) - de er lidt pebret - men super lækre at arbejde med. 
 Jeg købte kun den lille til at starte med - men skal helt sikkert have købt den store også :-)

denne slap jeg vist nok med 20 kr for inkl fragt. 

- alting er købt fra Kina, og derfor også de fuldstændig fantastiske priser :-) jeg ventede 11 dage før jeg fik mine ting med posten, hvilket er ret okey når man tænker på at det er fra Kina :-) Jeg er sååååå tilfreds - og så er jeg ikke engang blevet ruineret :-) 

Det næste Ebay køb jeg kommer til at vise jer, er mine nye hair extensions - som jeg også - hvis jeg skal sige det selv - har været TEMMELIG heldige med - så hæng i - og hold øje :-)

God søndag til alle ! :-) <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak fordi du vil lægge en kommentar
- Det betyder rigtig meget :-)